Book en tid på mit nye værksted

Jeg har i sommerens løb fået et dejligt midlertidigt værksted. Så har du brug for en kjole til en særlig lejlighed eller til at pifte hverdagsgardaroben op, så tager jeg gerne mod bestillinger. Alle styles syes på mål og individuelle ønkser. Ring (+45) 22938138 eller mail for at book en aftale.

Siden jeg lukkede butikken på Nikolaj Plads er der sket mange spændende ting her hos mig. Jeg har modtaget et arbejdslegat fra Statens Kunstfond, som giver mig mulighed for at eksperimentere og udvikle mit formsprog. Desuden har jeg til efteråret fået tildelt et ophold på Statens Værksteder for Kunst, hvilket for mig er en gammel drøm, der er gået i opfyldelse.

For tiden arbejder jeg sammen med koreografen og flamingodanseren Selene Munoz om forestillingen “Libertad”. En meget spændende proces hvor jeg eksperimenterer med kostumer i pap som også kan fungere som selvstændige scenografiske elementer. Forestillingen vises til oktober i Åhus og København. Se en lille teaser for forestillingen her.